abeggbro.dk

Artikel fra Girltalk.dk, Af Psykoterapeut Karen Bro

Smerte og pres skaber aggression og destruktivitet

Lærere og andre der arbejder med børn og unge kan opleve, at nogle unge med svære problemer vælger at skade sig selv og deres krop på forskellig vis, måske endda ved at skære sig. Selv ser jeg det også i mit arbejde, som primært er med personer med spiseforstyrrelse. Jeg kan derfor ikke lade være med at tænke på, hvordan disse ting er beslægtede?

I min forståelse er der to grundlæggende måder at reagere på et når man oplever stor følelsesmæssig smerte eller bliver presset for hårdt. Den ene er udadvendt og aggressiv og den anden er indadvendt og selvdestruktiv. Typisk ses den aggressive form mest hos drenge, der f.eks. bliver kriminelle eller voldelige. Den indadvendte og selvdestruktive raktion ses nok oftest hos pigerne, og her ser jeg både reaktioner som spiseforstyrrelser og det at skære sig. Det er adfærd som er meget ekstrem og farlig. Det er svært at forstå, hvorfor nogen gør det, og derfor virker det skræmmende på andre – både voksne og kammerater.

Hvorfor vil nogen skade sig selv alvorligt?

Ofte når jeg skal prøve at forstå en adfærd kigger jeg på dyrene. Hvad gør de – for dyr gør da ikke sådan noget, vel?

Jo, det gør de faktisk nogen gange, for når et vildt dyr er fanget i en fælde så kan det prøve at bide sit eget ben over for at komme fri.

Så min forståelse er, at personen der skader sig selv, på en eller anden måde føler sig fanget i en fælde. Fælden er deres liv og de betingelser de har fået. Det kan gælde alt: fra deres plads i samfundet, systemet og familien – til kærestesorger, venindesvigt og mobning. De kan bare ikke se nogen vej ud af det hele, og hvis man ikke kan få sit liv til at lykkes vil nogen kaste skylden på sig selv. Jeg er dum, forkert, uduelig og har det helt forkerte udseende og den forkerte krop. Det næste skridt er at omforme dette forkerte gennem f.eks spiseforstyrrelser eller hård træning, og et andet kan være at straffe sig selv fordi det heller ikke lykkes. Straffen kan f.eks være at skære den ulydige og foragtelige krop.

Det er nok bare den dummeste og mest uhensigtsmæssige måde at løse sine problemer på. Det er ikke en vej ud af fælden, men en ny fælde. En fælde der er fuld af hemmelighedskræmmeri og skam. En fælde hvor du er nød til at skjule dig selv for andre.

Smerten skal ud af livet – ud gennem munden

Nogen ser det at skade sig selv som et skrig om hjælp eller som en måde at få kontakt på. Men det er stadig uhensigtsmæssigt, for det bliver nemt ’såret’ og ikke personen der får opmærksomhed. Personen der sidder inde i fælden og har brug for at blive set og hørt med sine tanker og følelser. At skære sig selv skaber ikke forståelse, det skaber bare panik og skyldfølelser, og værst af alt, så tager det opmærksomheden væk fra det, der i virkeligheden er svært og er problemet.

De der skader sig selv kan beskrive det som en følelsesmæssige smerte, der bliver så ubærlig og stor, at den simpelthen er nødt til at blive fysisk for at komme ud. Ja, smerten skal ud, men den skal ud af munden. Råbes, skriges, fortælles; men ikke udløses gennem smerte og selvdestruktion.

Hvordan kan andre forholde sig, hvis der er en ung, der skader sig selv?

Hvis du som voksen oplever at en ung har denne farlige adfærd, er det vigtigt at du husker at give opmærksomheden til personen og ikke til såret. Hjælp dem med art finde ud af, hvad deres fælde består af, og hvordan man kan gøre noget ved de konkrete problemer. Hjælp dem til at indse, hvordan de selv bidrager til at skabe deres egen desperate situation, ved at vælge de forkerte veje ud af den fælde, de oplever deres fastlåste situation som. Hjælp dem til at se mulighederne og ressourcerne. Hjælp dem til at få smerten ud og rette vreden de rigtige steder hen.

Det er OK at blive vred, hvis man føler sig dårligt behandlet

Det er ikke OK at skade andre eller sig selv

Hvis du er ung og oplever at en kammerat er selvdestruktiv, skal du insistere på at få voksne ansvarlige personer involveret i situationen. Du må opfordre hende til at opsøge rådgivning og støtte på rette sted. Hvis du selv er meget ung, må du ikke sige ja til at være den eneste, der kender din vens adfærd i længere tid. Der skal inddrages voksne. Det kan f.eks. være en forældre, en venindes mor, en lærer, en studievejleder, en læge eller sundhedsplejerske. Spørg hende, hvem hun bedst kan fortælle det til, og brug evt. anonym telefonrådgivning i første omgang. Hvis hun ikke vil sige det til nogen, kan du foreslå at i gør det sammen. Hvis hun også afviser dette, kan du blive nødt til at sige du vil gøre det, at du ikke kan stå alene med din viden.

Gå aldrig alene med din viden –spørg en voksen om hjælp.

Støtte fra forældre, kæreste og nære venner er helt central og nødvendig når unge har så store og farlige problemer. Og der kræves ofte professionel støtte og måske behandling. Lægen kan være en mulighed eller psykologisk samtale og støtte.

Karen Bro har arbejdet med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd siden 1997.

Der er efterhånden kommet en del fokus på problematikken og dermed artikler og bøger. f.eks:

• “At skære smerten bort” – en bog om cutting og anden selvskadende adfærd Af Bo Møhl. PsykiatriFondens Forlag, 2006 140 sider
• “Zebrapigen” en selvbiografi af Sofia Åkerman . Forlag:Moskito 2006 263 sider
• Citat; “Jeg skadede aldrig mig selv for at dø,” siger Sofia i interviewet. “Jeg gjorde det, fordi jeg ville overleve. For at vise andre at de måtte hjælpe mig. For at vise dem at jeg havde det så dårligt.”