Psykosocialt arbejde med spiseforstyrrelser

printprintemailemailpdfpdf

Emner: 

Vi har gennem 10 år arbejdet psykosocialt med mennesker med spiseforstyrrelser og er i den forbindelse kommet i kontakt med omfattende selvskadende adfærd, sidemisbrug og sidediagnoser.

Vor tilgang har altid været at søge den psykologiske og menneskelig forståelse og med den som udgangspunkt at skabe relevante behandlings- og rehabiliteringstilbud for målgruppen.

Det dobbelte fokus ser vi som det ansvar for støtte til såvel klienter som behandlere, vi som ledelse er nødt til at varetage.

Særlig sårbare klienter

Det vi har erfaret er, at der kan være et meget stort sammenfald i såvel årsagssammenhænge som vedligeholdende faktorer, når vi arbejder med forskellige former for selvskade og selvdestruktivitet.

Hvad enten det drejer sig om spiseforstyrrelser, stofafhængighed eller udad agerende adfærd i form af shopping eller kriminalitet; finder vi i kernen, altid et menneske med en stor følsomhed, som omgivelserne ikke har kunnet spejle og tilgodese, og hvor personen derfor mangler værktøjer til at håndtere svære følelser og fornemmelser, som f.eks. angst og indre uro.

Personale

Sideløbende er vi i forhold til behandlerne blevet tiltagende opmærksomme på den store følelsesmæssige stress, der ligger i arbejdet med målgrupper af hårdt ramte og ofte tidligt skadede klienter. Vi oplever, at det er en stadig udfordring at sikre den nødvendige faglige og personlige udvikling og støtte, bl.a. ved hjælp af supervision og kurser.

Er mængden af laster konstant?

Ofte oplever vi at, når et menneske er i gang med at ændre sin overlevelsesstrategi, kan der ske en opblomstring af andre tilbøjeligheder. Dette viser os, at der er noget fundamentalt, som ikke er løst, men må søges tilgodeset på en anden – og helst mindre destruktiv facon. Det er svært at miste sin redningsvest uden i det mindste at få et korkbælte udleveret, og vi oplever, at det kan være nødvendigt at bruge overgangsobjekter. Endnu bedre er det selvfølgelig at introducere noget, der ikke bare er et mindre skadeligt misbrug; men som ligefrem er et værktøj og en konstruktiv mulighed.

Fokus på nervesystemet

Vore klienter oplever stor uro og øget eller formindsket energirejsning i nervesystemet. Vi har som mange andre professionelle i de seneste år fået kendskab til dette fokus gennem f.eks. Susan Hart og Marianne Bendsens undervisning. Det neuroaffektive fokus i kontakt, terapeutisk metoder og f.eks. kropslig behandling som massage og akupunktur har vi benyttet. Med længere sigte har motion, yoga, qi gong, meditation og andre teknikker med fokus på afspænding og selvforvaltning virket meget støttende og opbyggende for livskraft.

Et andet område, hvor vi har udviklet stor erfaring, er betydningen af ernæring. At bruge mad som medicin, når mennesker ændrer livsstrategier og er i en fysisk og psykisk helingsproces.

Har den gode hjælper selv brug for hjælp?

I vore metodeudviklingsprojekter er behovet for at udvikle rammer for tværfagligt samarbejde blevet meget synligt. I arbejdet med hårdt ramte og tidligt skadede klienter slides personalet hårdt. Dette bliver synligt i form at følelsesmæssigt stress, som giver svære følelser såvel i arbejds- som privatliv.

Undervisning og personaletræning kan både bevidstgøre om, hvor forskellige følelser og reaktioner hører hjemme og give værktøjer til, at bruge de eksisterende ressourcer og tilbud bedre.

Vores erfaring er, at forståelse for såvel målgruppen som sig selv, og accept af funktionsbetingelserne for samspil med andre, kræver viden.

I en tværfaglig personalegruppe refererer vi ikke til den samme teori og får derfor sværere ved at dele forståelsen, og selvom man har samme uddannelse, kan uddannelsestidspunkt og -sted skabe variationer i mening og holdning.

Det er vigtigt for en personalegruppe at få en fælles viden, i et fælles rum, at referere til. Det, der erfares i fællesskab og i forhold til cases, vi sammen har indsigt i, skaber en fælles platform for det daglige tværfaglige arbejde. Det er vigtigt at have et fagligt forum, hvor nysgerrigheden og sammenholdet plejes for at kunne klare en udfordrende hverdag med sårbare og svært ramte klienter.

Nogle af vore erfaringer med metodeudvikling ses i rapporter på vores hjemmeside www.abeggbro.dk

Abegg & Bro, Center for spiseforstyrrelser, Baggesensgade 9, 2200 København N.

Tlf. 27119824 – www.abeggbro.dk E-mail: center@abeggbro.dk

Læs også:

Hun skærer sig ikke for at dø, men for at overleve

Smerte og pres skaber aggression og destruktivitet. Artikel fra Girltalk.dk, Af Psykoterapeut Karen Bro.
Abonnér på Artikler fra Abegg Bro

Til Professionelle læger, sundheds sektoren, lærer og pædagoger

Vi yder foredrag, mindre oplæg, undervisning og supervision om spiseforstyrrelser, cutting og HSP (Højt Sesitive Personer) til professionelle fag- og personalegrupper.
Abonnér på Artikler fra Abegg Bro

Lille Gruppe for Særligt Sensitive HSP + Torsdags Workshop for pårørende

Er du Særligt Sensitiv? Deltag i vores Lille Gruppe og lær at leve godt med din Særlige Sensitivitet HSP. Hver anden torsdag kl. 18 i ulige uger i Baggesensgade 9.st.Kbh.N.Pris 200kr. pr. gang. Kontakt Theresa : 27119825. Ny gruppe med start d.29.3 og 4x for forældre til sensitive børn. ved psy. Athina Delskov. Har du været i tvivl som forælder til et sensitivt barn: Hvorfor reagerer mit barn sådan, og hvad er det rigtigste at gøre? Mød andre i samme situation og udveksl problemstillinger og erfaringer.
Abonnér på Artikler fra Abegg Bro

Gruppe for overspisere

Gruppe for overspisere Vær sammen med andre om det, der er allervigtigst for dig Stressymptomer Kender du til at miste kropsfornemmelsen og få forvirrende tanker? Eller bliver du urolig og har en dårlig nattesøvn eller måske føler du dig drænet og har svært ved at tage dig sammen. Overspisning et midlertidigt redskab! Når du overspiser får du et øjebliks virkning og dine stressymptomer forsvinder. Men strategien har gjort din indre kemi afhængig og det bliver svært at ændre vaner. Dato:Torsdage: 24/5 - 31/5 - 7/6 - 14/6 - 21/6 Pris: 1450kr pr. deltager
Abonnér på Artikler fra Abegg Bro