abeggbro.dk

Angst                                                                                                                                  er liv, som ikke leves -

Depression
skyldes at livet er blevet sværere, end du kan klare alene.

Udbredelse af Angst i befolkningen

Der findes aktuelt ingen danske undersøgelser, der viser, hvor mange der lider af angst. Data fra vestlige lande som USA, England, Canada og Australien viser, at ca. 2 % af befolkningen i løbet af livet vil komme til at lide af panikangst.

Det svarer til ca. 100.000 mennesker i Danmark. Lidelsen starter oftest i tidlig voksenalder, og der er flere kvinder end mænd der får panikangst.

Symptomer

Angst er tæt forbundet med stress. Det autonome nervesystem kan reagere på en lyd, en tanke, en person, en følelse eller andre hverdagsoplevelser. Hos nogle er det helt uforståeligt, hvorfor et angstanfald er startet. Hos andre har der i en periode forud været svær belastning og stress. Det kan f. eks. være stress i form af for stort pres ved eksamener el. på arbejdspladsen, det kan også være belastning f.eks. ved sygdom eller problemer i familien. Panikangst er en tilstand af voldsom angst, der opstår pludseligt.

I starten af et angstanfald oplever mange, at de pludselig ikke kan få vejret og bliver overvældet af rædsel og måske dødsangst. Oplevelsen domineres af kropslige symptomer som udover vejrtrækningsbesvær involverer hjertebanken, smerter i brystet og en fornemmelse af at falde om. Man kan også føle svimmelhed, kvalme, få en følelse af at alt er uvirkeligt, og mange bliver bange for, at de er ved at blive 'sindssyge'. Det enkelte anfald varer som regel højst nogle minutter og op til 10 min..
Anfald af angst opstår ikke et bestemt sted eller på bestemte tidspunkter men opstår hos nogen hyppigst uden for hjemmet. Nogle har anfald flere gange om ugen.

Kropssymptomer ved stærk angst

Hjertebanken, rysten, sveden, mundtørhed, vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelse, trykken i brystet, kvalme, mave-uro, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, hedeture, kuldegysninger, dødhedsfølelse i fingre/arme/ben og andre ikke genkendelige fornemmelser i kroppen.

Eksempler på tanker under et angstanfald

"Nu mister jeg kontrollen!"
"Jeg bliver sindssyg!"
"Nu dør jeg!"

Der er vigtig viden, at forstå for især unge mennesker og andre, der ikke har prøvet at have et angstanfald, at mens anfaldet står på, er man 100% overbevist om, at katastrofen indtræffer. Det er derfor en rystende oplevelse, der får konsekvenser for ens adfærd fremover.

Reaktioner

Næsten alle reagerer med at flygte væk fra det sted, hvor (panik)anfaldet opstod. De første gange efter et panikanfald henvender man sig typisk på nærmeste skadestue, hvor man får lavet et hjertekardiogram og får forklaret, at man ikke fejler noget med hjertet. Dette hjælper dog ikke på angstlidelsen. Disse uforudsigelige angstanfald, hvor man bringes i en tilstand af dødsangst, kan skabe angst for at gå ud eller at være alene.

Derved pådrager man sig symptomer svarende til angstlidelsen Agorafobi, hvor man ikke tør være i det offentlige rum, specielt ikke hvor man tidligere har haft panikanfald, f.eks. i butikker eller i transportmidler. Det invaliderende ved panikangst er, at man frygter et nyt anfald og derfor lider af angst, forventningsangst, i timevis, før man fx vil tvinge sig hen i en butik. Derved øges risikoen for et nyt anfald markant, da man i forvejen er angst. Der skal kun en meget lille uventet stressfaktor til at udløse et nyt panikanfald. En selvbekraftende spiral som styrer nervesystemet.

Ledsagesygdomme

Udover Agorafobi, som er særdeles hyppig, hvor man udvikler angst for at bevæge sig uden for hjemmet, er der øget risiko for at udvikle misbrug af alkohol eller stoffer. Mange udvikler depression på grund af angstlidelsen. Hvis man begynder at tænke, at det aldrig bliver bedre, breder der sig en følelse af håbløshed.

Behandling

Intensiteten af lidelsen svinger gennem livet, men undersøgelser tyder på, at lidelsen uden behandling kun forsvinder hos 10-20%. Jo hurtigere man kan komme i relevant behandling, jo større er muligheden for at bedre angstsymptomerne og forhindre følgelidelserne. Der findes to effektive behandlingsmetoder ved panikangst:

Den ene er en psykologisk terapi og kaldes Kognitiv Adfærdsterapi (se Agorafobi). Angst og Panikangst kan ofte afhjælpes med psykologisk behandling alene. Den anden behandlingsmetode er behandling med medicin, typisk med medicin som også virker mod depression. Det er meget vigtigt at søge råd og vejledning, hos en terapeut og f.eks. hos den praktiserende læge eller psykiater for at få medicinen.

Litteratur
Esben Hougaard: Kognitiv behandling af angst og panik. Dansk psykologisk forlag 1997.
Esben Hougaard, Raben Rosenberg, Thomas Nielsen (Red.): Angst og angstbehandling. Hans Reitzels Forlag 2002.

Skrevet af Marianne Breds Geoffroy
Speciallæge i Psykiatri, PhD

www.angstforeningen.dk