Vi yder foredrag, oplæg, undervisning og supervision om spiseforstyrrelser, cutting, HSP til professionelle fag- og personalegrupper.
Vi har over 13 års erfaring med behandling af og formidling omkring spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd og HSP.
Vi tilrettelægger foredrag, temadage og kurser til mange målgrupper.
Vore undervisere er vore ledende psykoterapeuter, psykolog, pædagog, ernæringsterapeut, kropsterapeut, zoneterapeut, afspændingpædagog, socialrådgiver og kunstterapeut. Alle med særlig erfaring mht. spiseforstyrrelser, cutting og HSP.
Temaer
- Forebyggelse og tidlig opsporing
- Identifikation af spiseforstyrrelser og risikoadfærd, samt at se signalerne
- At stille de rigtige spørgsmål til den unge
- Behandling i forhold til diagnoser, grad og art
- Hvorfor modarbejder han/hun sin bedring ?
- Det negative sind
- Årsagsforklaringer
- Nervesystemets ressourcer
- Kreativt arbejde med spiseforstyrrelser
- Den nødvendige Støtte og orientering til pårørende
Vi yder i øvrigt:
Konsulentbistand til ansøgning og styring af rehabiliteringsprojekter og metodeudvikling
Peronaletræning ud fra Det dobbelte fokus i psykosocialt arbejde – klient og behandler
Personaleudvikling – supervision – stresshåndtering
Kurser – temadage – foredrag
feks.:
3 timer med: Nervesystemets ressourcer
I kontakt med spiseforstyrrelse kommer du ud for mange situationer, hvor nervesystemet er i højstress. Det slider både på psyken og kroppen, og kan være med til at give uklarhed og kort lunte.
Under en gennemgang af nervesystemernes funktioner og reaktioner får du indsigt i, hvad der sker i psyken – og vi kommer med en række øvelser, som du kan bruge i hverdagen til at berolige dit nervesystem og få det i ro. Det er meget gavnligt for os alle, hvis nervesystemet “lander” mindst en gang i døgnet.
Øvelserne kan også hjælpe dig til generelt at få et mere fleksibelt nervesystem. Alt i alt kan det hjælpe dig til at passe bedre på dig selv – og støtte din "Klient med spiseforstyrrelse, cutting, HSP" - bedre.
Indhold
- Nervesystemets funktion
- Nervesystemets opbygning
- Kamp, flugt, stivnen (frys)
- Kropsbevidsthed
- Resurseopbygning og anvendelse
- Stress smitter
- Eksempler
Ring og får jeres foredrag, oplæg, kursus håndsyet. Tlf.nr. 4824 9824
OPLÆG TIL LÆGER
2-timers møder i 12-mandsgrupper for praktiserende læger
Hvordan kan vi se, forstå og hjælpe patienter med spiseforstyrrelser ?
En hyppig dødsårsag blandt unge kvinder i dag er anoreksi. Hvad og hvornår skal lægen gøre noget?
Ring og får jeres foredrag, oplæg, kursus håndsyet. Tlf.nr. 4824 9824
Spiseforstyrrelser – hvor udbredt er problemet?
Det er især unge kvinder, der udvikler spiseforstyrrelser. De seneste tal fra Statens Institut for folkesundhed konkluderer, at 11 % af alle danske kvinder har risikoadfærd for spiseforstyrrelser, men at det især er udbredt blandt de helt unge kvinder under 20 år, hvor hyppigheden er mindst 25,7%.(Tallene i Norge og Sverige er større)
Der findes ikke eksakte tal på, hvor mange unge, der rent faktisk udvikler spiseforstyrrelser, men ifølge notatet fra Socialministeriet DK. viser nyere tal, at ca. 1 % af unge kvinder og mænd mellem 14 og 24 år lider af anoreksi, og at mindst 4-5 % i samme aldersgruppe lider af bulimi. Antallet af tvangsspisere er ukendt, men der er en del.
Det bedste er tidlig forebyggelse. Læger, sundhedsplejesker, lærer og pædagoger er i kontakt med de unge i praksisen og på skolerne. De har mulighed for at opdage risikoadfærd og bidrage til forebyggelse og tidlig opsporing. Lad os fortælle hvad og hvilken form for forebyggelse og tidlig opsporing.
Jo tidligere de unge og deres familie kommer i behandling, jo bedre er prognoserne og resultaterne af behandlingen
Jo tidligere de får hjælp, jo hurtigere får de det bedre.
Jo tidligere de får hjælp, jo mindre omfattende og langvarig er behandlingen.
Det handler både om mad og om følelser
Hvad er det de unge behøver hjælp til?
Alle de situationer, hvor livet bliver for svært !!!! F.eks. ved mobning, skilsmisser, dødsfald og kriser.
De unge står alt for tit alt for alene med følelsesmæssige problemer, som de tror der forventes de selv skal7kan klare. Det kan/skal de ikke!!!
Under behandlingsforløbet er det ofte nødvendigt med et tværfagligt samarbejde mellem lægen, der tager sig af den fysiske del – og psykologen/psykoterapeuten, der står for arbejdet med den psykiske del. Vi ser lægen som patientens fysiske livline og sikkerhedsnet.
Det er vigtigt, for at kunne give den optimale støtte til patienten, at lægen har en god forståelse af patientens reaktionsmåde ud fra et kendskab til sygdommenes psykologiske baggrund og udvikling. Det bliver lettere at forstå, at patienterne ikke gør, hvad man råder dem til, selv om de giver udtryk for, at de kan se det hensigtsmæssige i det. Her tænker vi på det delte negative sind.
Nogle patienter klager over, at deres læge ikke forstår dem og ikke tager deres problemer, altså angst for mad og egne følelser, alvorligt.
Selvfølgelig tager læger sygdom alvorligt, men når patienten udtaler sig meget forsigtigt og der kun er tale om risikoadfærd, så risikerer lægen at overse og overhøre de vigtige små tegn. Måske mangler nogle læger ajourført viden om, hvad det er relevant at gøre i fasen med risikoadfærd.
Lægen er ofte den, der har den bedste mulighed for at bidrage til sygdomserkendelse og informere om følgevirkninger, i denne tidlige fase.
